Bøger / faglitteratur

Vikinger i krig


Beskrivelse


»Forsvarerne svarede igen med at kaste store stenblokke og hælde kogende olie, voks og beg ned over vikingerne. Skrigende og døende kastede de forbrændte krigere sig i Seinen med forsvarernes hånlatter og sejrshyl i ørerne.« Den rigt illustrerede bog fortæller historien om vikingerne og er for alle, der interesserer sig for en del af den danske og nordiske fortid. Gode historier parres med aflivning af myter. Der er således både store linjer og små personlige historier om slag, våben, politik og krige. Det hele serveret med faglig tyngde pakket ind i indbydende layout. Bogen er oversat fra norsk. Den er skrevet af fagfolk, men glimrende formidlet, og der er masser af fotos, kort og illustrationer.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2014

af

af

Louise Urban Andersen

d. 20. okt. 2014

Utrolig flot, omfangsrig og grundig bog om en af de mest fascinerende epoker i Nordens historie: Vikingetiden, der tog sit udspring omkring år 750. Kan læses bredt af dem, der i forvejen besidder en del viden om vikingetiden. Kan også bruges som "bladrebog" pga. illustrationerne.

Med fokus på vikinger i hele Norden, beskrives vikingetidens militære historie, der strækker sig fra ca. år 750 - 1100. Der lægges ud med et introducerende afsnit om vikingernes samfund og religion. Forudsætningerne for togterne belyses med kilder, kort og illustrationer. Vikingernes militæranlæg, skibe og våben gennemgås med fotos og rekonstruktioner. Afslutningsvis beskrives nogle af vikingernes angreb og magtkampe i perioden. Bogen indeholder noter, person- og stedregister samt litteraturliste.

Igennem hele bogen er det tydeligt, at der er tale om to forfattere, der er særdeles velbevandrede i emnet, og den norske originaludgave modtog i 2012 Sagaprisen. Hjardar og Vikes fremstilling af den historiske periode bakkes grundigt op med kilder, noter og litteraturliste.

Vikingernes verden af Else Roesdahl, behandler på samme grundige måde som Hjardar og Vike emnet, men "Vikinger i krig" har større vægt på den militære historie og Norden som helhed.


litteratursiden.dk

d. 17. dec. 2014

af

af

Torben Wendelboe

d. 17. dec. 2014

Monumentalt spændende og medrivende værk om vikingerne og deres færden - fremragende fortalt, pakket med viden og en flot, flot billedside. Det er et ualmindeligt indbydende værk, de to norske forfatt...


Berlingske tidende

d. 21. dec. 2014

af

af

Bent Blüdnikow

d. 21. dec. 2014