Bøger / faglitteratur til børn / undervisnings-materiale

Vikinger mod vest


Beskrivelse


Gennem faktatekster og novellen "Bibelen og sværdet" fortælles om vikingernes rejser til England, Frankrig, Island, Grønland og Vinland. Med leksikon og ordliste.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 1997

af

af

Walther Knudsen

d. 16. okt. 1997

I Fagdingoserien blandes skøn- og faglitteratur, som her hvor Kåre Bluitgen fortæller om vikingernes togter til Vesteuropa og især til England. Det skønlitterære islæt er en historie om en stor dreng, der ikke helt lever op til de normer og krav, som man må formode var gældende i tiden. Faktisk bryder han sig hverken om sejladsen eller krigshandlingerne. I de næste kapitler gennemgås vikingernes togter i Vesteuropa og bosætningen på Island, Grønland og Vinland. De sidste 5 sider er mere leksikalt ordnede, afsluttende med en ordliste. Bogen er tæt illustreret og ganske flot tilrettelagt med teksten sat i to spalter og fri placering af de mange spændende illustrationer. Selvfølgelig kan man diskutere faglige detaljer, men bogen kommer rimeligt rundt om emnet. Det er beklageligt, at der på et enkelt opslag om trelleborgene kan opstå tvivl hos læseren, om det nu var Harald Blåtand eller Svend Tveskæg, der byggede borgene. Bogen er primært rettet mod undervisning, men den vil sagtens kunne tiltale de 10-12-årige, som ikke har kunnet mættes af de iøvrigt mange titler, som børnebiblioteket kan præsentere om dette altid populære emne.


Læsepædagogen

Årg. 46, nr. 2 (1998)

af

af

Jette Andersen

Årg. 46, nr. 2 (1998)