Bøger / faglitteratur til børn

Vikinger


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2008

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 22. maj 2008

Bogen henvender sig til alle børn med interesse for vikingetiden, selvlæsning af teksterne fra 4. klasse, 10 år.

Fagbilledbog der umiddelbart fremstår indbydende med et væld af understøttende skarpe fotos. Bogens billedtekster er dog ikke letlæselige, hvilket man ofte kan gå fejl af. Bogens layout er i bedste Dorling Kindersley stil. Der er en ny overskrift ved hvert opslag, der bliver indledt med en kort tekst sat med ret stor typografi. Herefter myldrer opslaget med små og store illustrationer mellem hinanden med tilhørende billedtekster og infobokse. Bogen bliver således en appetitvækker til perioden vikingetiden, men den når aldrig at gå i dybden med de mange temaer, den omhandler.

Lektørbasen omfatter 140 børnebøger, der omhandler vikingetiden, så der er rigtig meget at vælge imellem. Alligevel skal denne titel nok finde sin plads blandt materialerne om vikingetiden på børne- og skolebibliotekerne.

Bogens små billedtekster er ikke lette, men de giver ganske mange generelle oplysninger om vikingetiden. Bogen kan derfor få en værdi som inspiration til emnet eller som bladrebog for mindre børn. Hvis man skal i dybden med perioden, må vi finde nogle af de mange andre titler, vi har stående på vores biblioteker.



Informationer og udgaver