Bogen er for udlændinge, som er ved at lære dansk. Den kan dog også bruges til børn, som skal have et kort overblik over vikinger.
Vikinger er en del af en ny serie Fakta & fiktion, som bliver udgivet af Gyldendal uddannelse. Serien er delt op i 4 sværhedsgrader, hvor denne er i den grønne serie, den næst letteste. Bogen er spændende læsning for udlændinge med overskuelig tekst og supplerende tekstbokse. Teksten er gennemgående illustreret med flotte billeder og er en meget indbydende letlæsningsbog. Den kommer omkring oprindelse, levevis, guder og deres skibe, våben og betydning i den danske historie. De forskellige bøger i serien er indtalt på forlagets hjemmeside og er til at downloade.
I stil minder den mest om børnebogen Vikinger af Jens Pietras, men fagbogen fra Fakta & fiktion er decideret lavet til udlændinge.
Flot illustreret letlæsningsbog for udlændinge i en ny serie, som giver et godt indblik i vikingernes levevis. Indlæsningen kan findes på forlagets hjemmeside.