Bøger / faglitteratur for børn

Vikingetid : Danmark midt i verden


Beskrivelse


Om arkæologiske udgravninger og fund. Om samfundsstruktur og levevis blandt vikingerne i Danmark - herunder om deres bolig, klædedragt, kunst, handel og skibe. De nordiske vikingers ekspansion og bosættelser i Nordatlanten og Amerika samt Europa.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2001

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 13. nov. 2001

Seriens femte bind. Vi har mange bøger om vikinger. Dette er en saglig, fagligt velfunderet og smuk bog, som kan bruges af unge fra 13 år der vil få et godt overblik over emnet. Vikingetiden defineres, derefter et langt afsnit om vikingerne på hjemmebane: landsbyer, handel, kultur og skibe, efterfulgt af et langt afsnit om vikingerne ude: bl.a. i Amerika, De Britiske Øer og til sidst et afsnit om en vikingehøvdings sidste rejse til gudernes rige. Bogen afsluttes med et afsnit om vikingetidens afslutning. Bogen er forbilledligt illustreret med gode farvefotografier af mennesker i vikingetøj, samt billeder af arkæologiske fund, kort og tegninger. Teksten er sat i to spalter og behagelig at læse, hvilket også gælder om sproget, det er hverdagsagtigt, nuanceret og bruger "vi" form om det "vi" ved om vikingerne. Der bruges så godt som ikke fremmedord eller svære fagudtryk, så ordliste er ikke nødvendig. Bagest god tidstavle og indeks. Forside med flot farvebillede af et par drabelige fotomodel vikinger, bagside smykkes af foto i vikingedragt.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2001

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 13. nov. 2001

En fantastisk fagbog om vikingetiden skrevet med stor indlevelse og klart historisk overblik. Vinklen er Danmark midt i verden, og Danmarks dengang enestående rolle i verden mærkes tydeligt bogen igennem. Fint afrundede og emneopdelte kapitler alle indledt med et lille visdomsord. Først refereres flittigt til arkæologiske fund rundt om i Danmark, så oplysningerne om periodens samfundslag, bopladser, klædedragt, stormænd, konger, byttehandel, møntslagning, smykker, våben, fritidsliv og handels- og krigsskibe er veldokumenterede. Derpå følger vi danske, svenske og norske vikinger ad de forskellige veje, de drog ud i verden og påvirkede, hvor de kom frem. Alt sammen krydret med skrifter fra personer i det fremmede, der så og oplevede vikingerne. Tegninger, kort og mange smukke farvefotos gør sammen med for- og bagside bogen meget indbydende. Tidstavle og indeks til slut. 4.-5. klasse har ofte vikingeemne, og her vil bogen være et solidt baggrundsmateriale. Sprogligt kan den være svær for denne gruppe at læse i sin helhed, men inden for alle delemner om vikingetiden er der stof og inspiration at hente. En gave som lærerens bog også. Markedet med vikingebøger er uhyre stort, men denne bog er et helstøbt alternativ. Et glimrende nyt opslagsværk.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 17 (2002)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 119, nr. 17 (2002)