Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Vikingetiden


Beskrivelse


Vikingerne byggede Europas bedste og hurtigste skibe og sejlede til fjerne lande. Nogle tog ud for at handle. Andre var sørøvere, som bragte store rigdomme med hjem. Langt de fleste folk levede af at dyrke jorden. Nogle blev håndværkere og købmænd i byer, hvor folk mødtes for at handle. Danmarks ældste byer er fra den tid. Konger og høvdinge havde rige stormænd under sig. Tilsammen kunne de sætte mange folk i arbejde. De byggede veje og broer, smukke huse og vældige volde. Kongens soldater kunne hurtigt komme rundt i riget til fods eller med skib.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2014

af

af

Jesper Holtoug

d. 16. dec. 2014

Alle kender vikingerne som nogle drabelige krigere, der rejste ud i verden, hvor de plyndrede, hærgede og nogle gange erobrede nyt land. Men vikingerne var meget mere end det, og her kan man læse om mange flere sider af vikingetiden. Især god til 11-14-årige.

Vikingetiden er ikke bare spændende. Den er også en meget vigtig periode for os i Norden, for der skete mange betydningsfulde ting, som kom til at ændre vores historie. De nordiske lande blev stormagter, man fik en ny religion og folkestammerne samledes i lande, som blev styret af konger. Og så fik vikingerne et skriftsprog, som blandt andet betød, at vi senere har kunnet læse om vores forfædres liv og bedrifter. Dette og meget mere kan man læse om i bogen her.

En virkelig fin og overskuelig fagbog uden mange forstyrrende effekter og faktabokse. Den kommer imponerende godt omkring i det meget store emne og er nem at gå til, især fordi den er bygget op omkring mange helt kortfattede og klare afsnit.

Selvom der finder virkelig mange bøger om emnet, adskiller denne sig ved sin enkelthed, sin klarhed og ved en ny og velfungerende billedside, som udgøres af fine og illustrative fotos. Mange af markedets øvrige vikinge-bøger genbruger ellers ofte de samme illustrationer.