Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Viktor og hvalpene


Beskrivelse


Den 9-årige Viktors liv bliver mere og mere besværligt. Hans rolle i kammeratskabsgruppen forandres, hans forældre forstår ikke ret meget og hvad er det, der er så forvirrende og dejligt ved klassekammeraten Fie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2004

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 26. apr. 2004

En sød og venlig selvlæsningsbog for sikre begynderlæsere i 8-10 års alderen, som har lyst til at prøve kræfter med en tyk bog om ganske alvorlige begivenheder i en moderne drengs dagligliv. Bogen kan også fungere som højtlæsningsbog, men de korte, knappe sætninger, stavelsesdelingen af længere ord og de korte kapitler sigter først og fremmest mod selvlæsere. Og det gør indholdet såmænd også, for historien har en ganske særlig privat karakter. Man følger den 9-årige Viktor og hører om tildragelser fra skolelivet, på boldbanen, blandt kammeraterne, i familien og især hans spirende forhold til klassekammeraten Fie. Store, tunge overvejelser i børnehøjde er, hvad det handler om: samvittighed, venskab, oprør, loyalitet og spekulationer over skilsmisse, ensomhed og savn, men mest af alt om kærligheden. At Viktor ikke helt forstår hvad forelskelse og kærlighed betyder, gør ikke hans følelser mindre vigtige. Det er den klare røde tråd i bogen, som således er helt solidarisk med barnet og de store, ukontrollable følelser, der langsomt vækkes. Beretningen ledsages af venlige, detaljerede stregtegninger, der understøtter stemningerne og letter forståelsen.


Børn & bøger

Årg. 57, nr. 3 (2004)

af

af

Torben Ringbro

Årg. 57, nr. 3 (2004)



Informationer og udgaver