En rigtig troldebilledbog som bygger på Linda Wendels film Viktor og Viktoria. der får præmiere i oktober måned. Langt inde i skoven bor troldedrengen Viktor med sin familie, som erkogletrolde med lang hale, skindtøj og rødt hår. Dybt nede underjorden bor Viktoria, som hører til en helt anden slags trolde. Det er de maddikeblege, haleløse skrumpeltrolde, som ser TV, spillervideospil og drøner rundt på rulleskøjter. En ældgammel strid om en magisk troldering har gjort de to slags trolde til hinandens værste fjender. Kogletrolde er livsfarlige, de laver sutsko afskrumpe troldenes hud. Sådan siger skrumpelmor f.eks. til Viktoria. Men den dag da Viktor og Viktoria møder hinanden, opdager de, at de voksnes skræmme- og fjendebilleder bygger på uvidenhed,mistænksomhed og fordomme. De bygger broen mellem de to troldeverdener gennem deres venskab og kærlighed. I den lange tekstrige fortælling mærkes lidt handlingsmæssige spring, men som helhed er detlykkedes at koge en film ned til envelfortalt og selvstændig historie, som ikke kun er et PR-vedhæng til en film. Erik Hjorth Nielsen er alletiders troldeillustrator. De veloplagte, detaljerige ogmeget fortællende akvareller er fyldt med troldestemning og troldeliv, med poesi, humor og spænding. De er en stor gevinst for historien. Til børn fra 5 år.