Bøger / faglitteratur til børn

Vilde heste


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2002

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 23. okt. 2002

Den populære serie Alverdens dyreliv er bl.a. kendetegnet ved et stort format med et flot billedmateriale og en kort, opsplittet tekst. Her er emnet de vilde heste, som stadig findes i alle verdensdele, omend i mindre afgrænsede områder. De deles op i oprindelige vildheste, forvildede heste (tidligere tamheste) og halvvilde heste, som går frit det meste af året. Bogen fortæller løst og fast om hestenes udbredelse, bygning, sanser, føde og levevilkår, hesten som flokdyr, de vilde føl (men ikke noget om parringen), truede heste m.v. Ind imellem er der fokus på vilde heste forskellige steder i verden bl.a. mustanger i Nordamerika, ørkenheste, de hvide heste i Frankrig samt æsler og zebraer, som er en del af familien. Bogen er delt op efter konceptet et emne på hvert opslag, og informationerne styres af en kort hovedtekst som suppleres af flere billedtekster til de mange flotte farvefotos. Der er mange oplysninger at hente, men selve opbygningen kan godt virke noget kalejdoskopisk, og det kan være svært at få overblik over emnet. Det vil dog ikke afholde hesteinteresserede fra at kaste sig over denne flot udstyrede bog, og emnet findes kun belyst i afsnit i den ellers righoldige hestelitteratur. Fra ca. 11 år.



Informationer og udgaver