Bøger / faglitteratur til børn

Vilde spørgsmål, vilde svar : kroppen


Beskrivelse


Flot bog med fantastiske fakta om hele menneskekroppen. Fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2022

af

af

Therese Bjerre Ekman

d. 29. apr. 2022

Flot bog med fantastiske fakta om hele menneskekroppen. Fra 10 år.

Stor bog om menneskets krop. De 10 kapitler har overskrifterne Kroppens byggeklodser, Det ydre forsvar, Bevægelighed, Transportsystem, Næring til kroppen, Kontrolcenter, Supersanser, Selvforsvar, Livscyklussen og Dine operativsystemer. Teksten består af faktabokse og korte tekststykker, med fakta om kroppens dele og funktioner, og sammenligninger og sjove oplysninger, fx at der er kulstof nok i en menneskekrop til at danne en diamant på størrelse med en fodbold. Illustrationerne er i farver, og er en blanding af fotografier, herunder en del mikroskopier, og digitalt skabte billeder. Til slut er der en ordliste og et register.

Flot bog om kroppen med høj underholdningsværdi. Den kan både bruges til at slå op i og til at bladre i for at blive underholdt. Der er en ærgerlig oversættelsesfejl - der står, at knogler ikke er solide. Der skulle nok have stået massive. Ellers en rigtig god bog med let aflæselige illustrationer af høj kvalitet.

Familiens store bog om kroppen er også en flot og grundig bog til aldersgruppen.