Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vildt forelsket


Beskrivelse


Elise er 16 år og leder af en pigeklike, hvor medlemmerne giver hinanden udfordringer. Men en dag går en udfordring galt, med dødelige konsekvenser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2019

af

af

Merete Trap

d. 22. nov. 2019

"I kliken hjælper vi hinanden med at holde det hele ud. Vores slogan er, at følelser er svaghed." Fortælling om en hård pigeklike, om sex og sammenhold. For unge fra ca. 14 år.

Emilia, Pernille, Shamanna og Elise er hårde piger. De har et stærkt sammenhold i deres pigeklike, hvor de løbende udfordrer hinanden til at afprøve grænser. En aften går det galt, da de kaster sten fra en motorvejsbro. En kvinde bliver dræbt, og en farlig leg bliver til alvor. Da Hayaam kommer ind i klassen, bliver hun optaget i kliken, og til Elises store overraskelse bliver hun forelsket i Hayaam. Men Elise er da ikke til piger, eller er hun? Cecilie Rosdahl har udgivet flere bøger om køn og seksualitet, senest Skælvinger.

Dette er en stærk og hård roman om et barskt ungdomsliv. Et liv hvor det handler om at være stærk og bide fra sig, før man selv bliver bidt. Det illustreres fint, hvordan romanens hovedperson bærer på et stort svigt, og derfor agerer som hun gør. Forfatteren kommer godt omkring emner som gruppepres, sammenhold og seksualitet, og karaktererne står stærkt for læseren. Bogen er relativt kort, generelt med korte sætninger.

Kan sammenlignes med Sarah Engells Hjertet er 1 organ, som også handler om hårde og svære problemstillinger for en ung pige.