Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Villads fra Valby holder jul


Beskrivelse


Villads har meget at gøre inden jul. Han vil bl.a. finde en rigtig levende nisse. Men det er ikke let og hans mor bliver ikke glad, da hun får foden i klemme i fælden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2012

af

af

Else Lerche

d. 16. okt. 2012

Villads fra Valby som julekalenderbog med 25 kapitler, en til hver dag fra 1.-25. december, den bliver helt sikkert populær hos både de 5-8-årige og hos oplæseren.

Forfatteren har før udgivet to højtlæsnings bøger og to begynderlæsnings bøger om den livlige og initiativrige Villads, der nu går i 1.v. Igen har Dina Gellert illustreret med herlige farveillustrationer, der passer fint til teksten. Handlingsmæssigt går der en rød tråd gennem bogen. Villads vil finde og fange en rigtig levende nisse. Hvert kapitel er en selvstændig episode og der sker bestemt noget. Mor får foden i klemme i nissefælden, Villads taber mors diamantørenringe ned i afløbsrøret, Villads drysser mel på køkkengulvet for at se nissens fodspor, han får sin rokketand op i næsen o.m.a. Man får et levende og troværdigt indtryk af Villads og hans familie og hans klasse med bl.a. juleforberedelser og spændte forventninger. Historien er skrevet med humor og livlighed. Forsiden viser Villads med nissefælde, og bagsideteksten lover underholdende julekalenderbog.

Ligesom hos Emil fra Lønneberg er der aldrig onde hensigter i Villads' påfund. Har man været glad for Vitello og Emil bliver man det også for Villads.

Der er mange sjove episoder i denne charmerende højtlæsnings bog, hvor familierne nok kan genkende lidt fra deres egen hverdag omkring julen.