Ethan har overlevet rædslerne i Dulvey, Louisiana, og lever nu et fredeligt familieliv med sin kone Mia og datteren Rosemary. Men idyllen bliver kort, da Redfield kidnapper Rosemary. Ethan strander i en østeuropæisk landsby, hvor monstre hjemsøger de smalle gader. Fra 15 år.
RE8 Village, giver igen spilleren kontrollen med Ethan, der denne gang er strandet i en østeuropæisk landsby. Et sted i landsbyen eller på det lokale slot, er Ethans datter Rosemary, men fire forskelige og mægtige fjender og deres uhyggelige håndlangere står mellem Ethan og datteren. Selvom spillet er et klassisk survival horror-spil med masser af gys, er der denne gang mere action og da Ethan hurtigt finder flere våben, føler man sig ikke helt så hjælpeløs som i forgængeren. Grafikken er både mørk, uhyggelig og ikke mindst blodig.
Spillets fokus på action ødelægger heldigvis ikke uhyggen eller stemningen. Village er et festfyrværkeri af forskellige horror-genrer, hvor hver af de fire bosses, har deres egen tema og stil. Det giver en god variation i spillet og ikke mindst masser af skrækindjagende situationer. Spillets svageste elementer er de uopfindsomme og banale puzzles og nogle boss kampe, der ikke fungerer særlig godt i spillets 1. persons synsvinkel. Grafikken er i særklasse. PEGI 18.
Spillet bryder med stilen i Resident evil - biohazardResident evil 4 (Playstation 4) og minder mere om Resident evil 4 (Playstation 4)Spillet bryder med stilen i Resident evil - biohazard (Playstation 4) og minder mere om (Playstation 4).