Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Villy vil ikke


Beskrivelse


Billedbog. Det lille vildsvin Villy har en rigtig dårlig dag. Men heldigvis ender det godt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. jan. 2003

af

af

Bente Nielsen

d. 13. jan. 2003

På en mild og venlig måde fortæller denne billedbog om at have en rigtig dårlig dag. Historien udspiller sig hos en vildsvinefamilie, der i opførsel og omgangsform ligner en helt almindelig småbørnsfamilie. Villy er den ældste i børneflokken, og han betragter sig som det vildeste lille vildsvin i verden. Han har imidlertid en rigtig dårlig dag, hvor han er på tværs af alt og opfører sig kropumuligt. Først hen under aften falder han til ro og lader sig trøste af mor. Teksten er ligefrem og forholdsvis kort. Illustrationerne skildrer på en charmerende facon den livlige og fantasifulde vildsvinefamilie. Stregen er rund og udtryksfuld. Farverne er bløde og harmoniske. Layoutet er indbydende og varieret. Det er en herlig bog, der er fyldt med situationer, som er velkendte for de fleste småbørnsfamilier. De 3-4-årige og deres forældre vil nyde at læse bogen og snakke om den umulige Villy. Forfatteren kendes blandt andet fra Min bamse er væk, 1996.



Informationer og udgaver