Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vilma og venner - hemmeligheden


Beskrivelse


Vilma på 9 år skal på lejrskole med sin klasse. Hun glæder sig ikke, for hun er mørkeræd og tør ikke sige det højt. Vilma savner en rigtig ven, som man kan dele hemmeligheder med. Måske kan det blive Fie, den søde nye pige i klassen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2017

af

af

Pia Gunilla Park

d. 12. juni 2017

Kender du det? At du savner at have en rigtig god ven, som du kan dele hemmeligheder med? Vilma skal på lejrskole med sin klasse. Men Vilma glæder sig ikke helt, for Vilma har en hemmelighed som hun ikke tør fortælle højt. For 8-11-årige.

"Vilma og hemmeligheden" er første bog i serien "Vilma og venner". Vilma glæder sig ikke så meget til klassen skal på lejrskole. Vilma er nemlig mørkeræd og det tør hun ikke sige højt. Da Fie starter i klassen, håber Vilma, at de kan blive gode venner. Fie er rigtig sød, men der er mange, der gerne vil lære Fie at kende, og Vilma synes det er lidt svært at komme med i fællesskabet. Bogen har lix 20, er på 76 sider og er skrevet med store bogstaver og har sort/hvide tegninger til at støtte fortællingen.

Det er en rigtig velskrevet og skøn bog om at turde være sig selv. Mange, især piger, vil kunne genkende Vilmas usikkerhed omkring at turde sige fra og det store ønske om at finde nogle rigtig gode venner, som man kan dele stort og småt med.

En serie i samme stil vil være Line Kyed Knudsens serie "K for Klara". Her kan nævnes Lejrskolen på 56 sider med lix 16. "Vilma og hemmeligheden" er lidt længere og har lidt højere lix.