Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vingesus og odderplask


Beskrivelse


Ask er optaget af ideen om at flyve. Tiden for vinterforrådets indsamling, efteråret, giver god vind til den lille hulleriks krageflyver. Ask, Birk og Ella drager ud på et flyvende eventyr. Turen efter der også byder på møder med farlige dyr som ænder og mink, der er meget farlige når man kun er 7 cm høj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 11. aug. 2010

Tredje bind om de eventyrlystne hullerikker, 7 cm høje, til højtlæsning for noget højere børn mellem 5 og 10 år, og egnet til selvlæsning fra ca. 9 år. Her er gys, eventyr og spænding med naturen som god og lærerig kulisse.

I lignende udstyr og design som de to første bind udkommer her det tredje af i alt fire bind om Ask, Ella samt Birk og de andre hullerikker. Bindene følger årstiden, og her er det efterårsstormenes tid, hvor der skal samles vinterforråd, og nogle dyr, som fx tudser, går i vinterhi. Ask konstruerer en krageflyver, inspireret af bladenes dans i blæsten. Ask, Birk og Ella begiver sig ud på et flyvende eventyr, hvor de blandt andet møder en på mange måder ubuden gæst i den danske natur, Mike the Mink. Historien er velfortalt i et ligefremt sprog, med varme, spænding og lidt gys. Derudover spiller naturen en vigtig og realistisk rolle midt i den eventyrlige fortælling der virkelig disponerer sine virkemidler effektivt og flot. Bogens illustrationer understøtter fint historien. Forside og bagside tekst dækker for indhold.

Børn og deres voksne, som nød forfatterens bøger om blomsterfeen Roselil og de gode gamle bøger om Troldepus, kan fortsætte her, og får nogle mere moderne og relevante eventyr i naturens ramme.

Et spændende tredje bind i serien. Historien er velfortalt, og fint illustreret i en bog i smukt udstyr. En fremragende bog til højtlæsningshylden for nærmest hele familien, og til gode selvlæsere af begge køn.