Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Vinnie og Didrik - den store fødselsdagsfest


Beskrivelse


Billedbog. Bedstemor Pingvin fylder 90 år og har i den anledning inviteret hele pingvinfamilien til udklædningsfest. Se om du kan hjælpe Bedstemor med at finde alle delene til hendes regnbuekostume på hver af bogens 12 myldrebilleder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2016

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 14. apr. 2016

Hjælp Bedstemor Pingvin med at finde alle delene til hendes regnbuekostume blandt bogens myldrebilleder. Forskellige findeopgaver for små detektiver fra omkring 4-5 år og op.

Bedstemor Pingvin fylder 90 år og fødselsdagen skal fejres med en stor udklædningsfest for hele familien. Til familieportrættet behøver Bedstemor en række beklædningsgenstande for at fuldende hendes regnbuekostume, men det er ikke så nemt at finde tingene blandt alle de fremmødte pingviner. Heldigvis får Bedstemor hjælp fra Vinnie og Didrik - og måske fra dig? Historien om pingvinfesten danner rammen for myldrebogens opgaver, der angives med en kort tekst på hvert af de 12 opslag. Myldrebillederne gemmer - foruden pingviner i massevis - på detaljer og genstande, som læseren kan gå på jagt efter. På for- og bagside præsenteres en række af pingvinfamiliens medlemmer, som man også kan kigge efter.

De muntre illustrationer er holdt i klare farver og de små individuelle scener er spændende at gå på opdagelse i. Bogen sikrer timevis af fordybelse og hygge, og med opgavernes varierende sværhedsgrad er der udfordringer for alle.

Handfords Holger-serie og Ceras Flunker-bøger, fx Flunkerne tager til festPå fartenMåneskinsnatten, er populære myldre- og findebøger, men også På farten og Måneskinsnatten kan anbefales, som anderledes alternativer til de mere kendte serierHandfords Holger-serie og Ceras Flunker-bøger, fx Flunkerne tager til fest, er populære myldre- og findebøger, men også og Måneskinsnatten kan anbefales, som anderledes alternativer til de mere kendte serierHandfords Holger-serie og Ceras Flunker-bøger, fx Flunkerne tager til fest, er populære myldre- og findebøger, men også På farten og kan anbefales, som anderledes alternativer til de mere kendte serier.