Bøger / skønlitteratur til børn

Vips og Vimmer i klemme


Beskrivelse


Billedbog. Nu har opfinderen Vimmer opfundet det intelligente hus, som kan lave alt for ham og hunden Vips, men de nye opfindelser kan næsten alt for meget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2003

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 6. maj 2003

Livet fortsætter hos den skøre opfinder Vimmer og hans hip-hop hund Vips, som vi første gang stiftede bekendtsskab med i bogen Vips og Vimmer 02/20. Det er også denne gang en lang, indviklet historie med en lidt anstrengt humor i den fjollede afdeling, som vil finde sit publikum hos især drenge fra femårs alderen. De kan først læse den selv fra anden-tredje klasse. Handlingen er meget detaljeret fortalt og kan være svær at holde rede på, men de livlige og humoristiske illustrationer i en slags tegneserie eller reklameagtig stil støtter handlingen godt. Vimmer har opfundet det intelligente hus, som skal dække beboernes behov fra morgen til aften. Det går da også meget godt i starten. Operasangerindens hund Dello er i hvert fald svært tilfreds med den styling, den udsættes for. Men så tager huset på en måde magten. Mad moses ind, sengen holder Vimmer godt fast og den automatiske negleklipper har sin helt egen vilje, og da computeren går i baglås og spærrer dem inde, må de flygte ved list ud af det selvopfundne fængsel. Appellerende forside.