Tragikomisk udviklingshistorie om at finde kærligheden og livsmodet, når man mindst venter det. For alle, der holder af et rørende og stilfærdigt hverdagsdrama.
Svært overvægtige, lettere nørdede og ret ensomme Fúsi, bor hjemme hos sin mor og hendes nye kæreste. Både arbejdet i lufthavnens bagagehåndtering og interessen for war gaming udføres efter faste rutiner og det eneste spræl i Fúsis liv, er fredagene på den lokale kineserrestaurant, kærligheden til heavy metal og de lejlighedsvise joints han ryger med sin ven. Mordur. Et line dance-kursus og en snestorm vender imidlertid op og ned på den skemalagte hverdag, da han møder den smukke, udadvendte, men manio-depressive Sjöfn. Pludselig er Fúsi den stærke og ansvaret for Sjöfn åbner langsomt hans øjne for verdenen udenfor.
Dejlig, velspillet udviklingshistorie om to ensomme mennesker, der ser hinandens potentiale. En stille og sørgmunter film, der lever i kraft af sin fine historie, rolige fortælletempo og underspillede humor. Fúsi er et umådeligt sympatisk bekendtskab, og man ønsker ham alt det bedste på rejsen, langt fra hverdagens nederdrægtighed med diverse idiotiske kolleger og moderens lidt for åbenlyse sexliv.
Det spøjse, aparte persongalleri bringer tankerne hen på nogle af Cohen-brødrenes universer. Islandske Dagur Káris egen film Voksne mennesker handler også om en forelskelse på trods af forskelligheder.