Bøger / skønlitteratur / roman

Virgin River - et sted for lykken


Beskrivelse


Vanessas liv er forandret. Inden for kort tid har hun både mistet sin mand og født deres søn. Heldigvis har hun haft stor støtte i sin mands bedste ven, Paul. Hun længes efter kærlighed og berøring, men Paul er rejst væk fra Virgin River. For læsere af kærlighedsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 9. juni 2023

Vanessas liv er forandret. Inden for kort tid har hun både mistet sin mand og født deres søn. Heldigvis har hun haft stor støtte i sin mands bedste ven, Paul. Hun længes efter kærlighed og berøring, men Paul er rejst væk fra Virgin River. For læsere af kærlighedsromaner.

Paul har altid elsket Vanessa, men desværre var det hans bedste ven, Matt, der løb med hendes hjerte. Da hans ven blev dræbt, støttede Paul naturligvis Vanessa gennem både sorgen og fødslen af deres fælles søn. Deres dybe venskab har bestemt ikke gjort Pauls følelser mindre. Men hvornår vil Vanessa være klar til at forelske sig igen, og vil han så overhovedet have en chance? Vanessa savner Paul efter han er rejst fra Virgin River, og hun begynder at mærke længslen efter kærlighed igen. Men hendes svigermor er straks gået i gang med at lege Kirsten Giftekniv, og det er bestemt ikke Paul, hun har udset sig som en passende partner til sin ensomme svigerdatter.

Vi er nu nået til 5. del af den elskelige serie "Virgin River", der starter med Virgin River - når solen står op, som også er et stort hit på Netflix. Indbyggerne i Virgin River er stadig lige charmerende, landsbyhyggen fejler aldrig, og kærlighedshistorierne er mange. Der sker ikke en hel masse nyt i løbet af serien, men det brogede persongalleri udvides, gamle kendinge dukker op og nye kommer til.

Du vil også elske Patricia Harmans bøger, fx Jordemoder på flugt.