Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Vis mig min krop

Del af Vis mig

Beskrivelse


Pegebog, der med mange fotos af børn, viser kroppen, ansigtet, hænder, fødder og hvad man kan med dem. Den viser også sanser og tøj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2006

af

af

Else Lerche

d. 9. jan. 2006

Pegebogen er en udgivelse i forlagsserien Vis mig, hvor der bl.a. er udkommet Vis mig dyreungerne i 2004. I lighed med den er den trykt på kraftige, plastede papsider der kan holde til at være i barnehænder. Eneste tekst er betegnelse på kropsdele, på det kroppen kan udføre og på tøj. Illustrationerne er klare, skarpe farvefotos af glade børn med forskellig hudfarve. De fleste fotos er fritskårne. Der er opslag om kroppen (børnene er i badetøj), og hvad man kan med den, fx hoppe, om ansigtet og hvad det kan udtrykke, fx gabe, om hænder, fødder, sanser, og at man fx kan smage forskellige ting. Der er også opslag med tøj, at vaske sig og at lege læge. Sidste opslag viser forskellige genstande, der har været afbilledet i bogen, barnet kan så fortælle, hvad de bruges til. De fleste sider rummer flere fotos. De er placeret på firkantede felter i forskellige størrelser og farver, sat mod hinanden uden ramme. Det giver et lidt uroligt layout, synes jeg. De skarpe fotos er lette at aflæse og gør bogen anvendelig til børn fra 1 1/2 til 4 år. Forsiden giver en prøve på bogens indhold og layout, bagsiden retter sig til den voksne. I forvejen findes andre bøger til samme alder om kroppen, fx Min lille bitte bog om kroppen, 2005 og Se min krop, 2000.



Informationer og udgaver