Viseren peger på mord

Stenografen Sheila Webb ankommer for at udføre et bestillingsarbejde for en blind kvinde, men finder hende ikke hjemme. I stedet ligger en myrdet mand i huset omgivet af fire ure, der på besynderlig vis alle er stillet en time frem. Da hun skrigende styrter ud på gaden, løber hun lige i armene på Colin Lamb en ung havbiolog, der befinder sig i kvarteret på en vanskelig opgave for efterretningstjenesten. Sammen med Kommissær Hardcastle kaster Colin sig ud i opklaringen, der indledes med en runde hos de mildest talt bizarre og ret så farverige naboer. Under forløbet indhenter Colin hjælp hos faderens ven - ingen ringere end Hercule Poirot, som dog her kun har en birolle. Handlingen har to tilsyneladende uafhængige forløb: Colins efterretningssag og mordet på den mystiske uidentificerede mand. Efter endnu et mord bindes de to sager af Poirot til sidst sammen i en noget kringlet afslutning. Bogen stammer fra 1963 og er bortset fra forsiden et uændret optryk af 1982-udgaven. Selv om undertegnede nok synes, at både Christies bedagede miljø og ret omstændelige lineære handlingsforløb har haft sin tid, så må det konstateres, at publikumsinteressen - i modsætning til fx Sayers og Simenon - stadig så absolut er til stede, måske også pga. stadige tv-eksponeringer af historierne. Krimien hører ikke til Christie- klassikerne, men er dog solid underholdning for seniorpublikummet.

Læs hele vurderingen

The Clocks udkom i 1963 på engelsk. Den er tidligere udkommet på dansk 1964 og 1971 under titlen Tretten minutter over fire og foreligger nu i en ny oversættelse ved Jannick Storm. En kvikstenograf finder en død mand i et værelse med et væld af ure, der alle viser kl. 16.13, skønt klokken ved mordets opdagelse kun er 15. Den unge mand i historien og hans ven, kriminalkommissæren,har stort besvær med at identificere den myrdede. Den ene gåde lægges oven i den anden. Heldigvis er den unge mand en ven af gode, gamle Poirot, der dog først træder frem på scenen s. 103, og somselvfølgelig udreder trådene. Den unge mand arbejder for efterretningstjenesten ,og sideløbende med hovedhandlingen opklares en spionagesag. Man må beundre tante Agathas evne til at opbygge etsindrigt plot. Som alle ved, er dette ren eskapisme, men denne type krimi har et stort publikum - også i 1982.

Læs hele vurderingen