"Hendes erklærede musikalske forbilleder er Nick Cave og Leonard Cohen, selv om det generelt lyder mere som Lana Del Rays triphoppede drømmelandskaber end de nævnte gentlemen. Hvilket ikke mindst skyldes det ofte flotte, men også noget imposante strygerarrangement, der præger dette filmisk storladne, stofligt mættede, og anderledes popalbum, hvor Jacobi viser seriøs vækst i forhold til debuten".