Herlig samling af 24 sjove, korte julehistorier om Vitello, hans venner og familie. Oplagt til højtlæsning, især i december, for 5-8-årige.
24 historier om Vitello og hans oplevelser i december, samt forberedelser til juleaften. Vi kommer vidt omkring, fra chokoladekalendere, sneskovling, pakkeleg, julebag og juleklip, over indkøb af træ, de mange forberedelser, hvem Jesus egentlig var og hvorfor romerne ikke gad høre på ham, til selve juleaften, der mod nogen forventning ender helt idyllisk. Både mor, Gregers, Møgungen Villiam, Max og/eller Hasse, Kamma og mange flere er med til at gøre Vitellos jul helt særlig og dog så almindelig. Bogen er i stort format og gennemillustreret af Niels Bo Bojesen. Bagerst er et ark med julepynt til at klippe ud.
Vitello og jul er en glimrende kombination. De mange traditioner og gøremål levner rigeligt plads til en frisk drengs eksperimenter og egne holdninger. Bogen er sjov og hyggelig for børn såvel som voksne og Niels Bo Bojensens illustrationer passer som altid smukt til. De korte kapitler er perfekte som kalenderhistorier, både hjemme og i indskolingen.
I 2013 kom Vitello køber en vidunderlig julegaveRamajetternes jul, en enkeltstående historie om Vitellos jul. En anden kalenderhistorie kunne være Ramajetternes julI 2013 kom Vitello køber en vidunderlig julegave, en enkeltstående historie om Vitellos jul. En anden kalenderhistorie kunne være .