Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vølvens sang


Beskrivelse


Den nordiske mytologi er lagt i munden på Vølven via 23 spådomme, som giver sin egenartige udgave af de nordiske sagn og myter om guder, jætter og andre væsner.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Bråe Olesen

2007

Bogen er velegnet til oplæsning for børn fra 7 år, men også til selvlæsning af børn fra 12 år i skole og derhjemme. Bogen byder også ind med at fylde nogle af "hullerne" i sagnene, og relevant til undervisningsbrug. Mange voksne vil også nyde denne genfortælling.

Bent Haller er kendt for sine fine og personlige genfortællinger af heltesagn og myter, som fx Iliaden, og denne er ingen undtagelse. Hallers sprog er moderne med klare spor tilbage til gode gamle vendinger, og der er mange pudsige og direkte sjove elementer i sproget. Vølvens vinkel er spændende, og Hallers interesse for detaljen overfor det store, sammenhængen fungerer godt. Den sære ko, Audhumla, får her sin oprindelseshistorie forklaret, og det er pudsigt, og den lille historie om hvem der sørgede for, at Odin kunne tage Hugin og Munin som sine udvalgte og tro allierede, forklares også. God stemningsfuld forside båret af gyldne røde og orange glødende farver. God bagsidetekst.

På grund af emnet, fortællingens vinkel og genfortællingens store dramatiske kvaliteter, har denne udgave en meget bred appel, og kvaliteten følger her med bredden. I forhold til og lidt i modsætning til Lars Henrik Olsens serie, der startede med Erik Menneskesøn, vil denne også tiltale piger i ligeså høj grad.

Et godt bud til læsning for børn fra 7 år, og af børn, unge og voksne fra 12 år. Vellykket og fin vinkel på den nordiske mytologi i fin genfortalt version, også til undervisningsbrug.


Børn & bøger

Årg. 61, nr. 1 (2008)

af

af

Maria Eriksen

Årg. 61, nr. 1 (2008)