Bøger / skønlitteratur / humor

Voldsom visdom


Beskrivelse


Tegneserie. I korte sort/hvide tegneserier og vittighedstegninger blandes et kristent budskab og underfundig humor. Tegneseriens budskab er, at Bibelen rummer svarene på de fleste spørgsmål i livet, og det formidler han med humor og satire.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2006

af

af

Steffen Kronborg

d. 16. juni 2006

Voldsom visdom er den noget besynderlige danske titel på en ikke mindre besynderlig blanding af kristen forkyndelse og eftertænksom humor, præsenteret i form af lige dele tegneserier og vittighedstegninger. Schweizeren Audersets usædvanlige blanding af budskaber og genrer har tidligere kunnet læses i den kirkelige ugeavis Udfordringen, inden de nu udgives i samlet form i et flot hardcoveralbum. Alain Auderset er overbevist om, at Jesus er hans ven, at Gud elsker menneskene, og at Bibelen rummer svarene på de fleste af vores spørgsmål om livet og døden. Det giver han udtryk for i en stribe enkelttegninger og korte forløb, der svinger mellem det rent missionerende og det sofistikeret humoristiske, og han giver også udtryk for det i et langt efterord, hvori han fortæller om sin vej til Jesus. "Læsning af denne tegneserie kan vende op og ned på dit liv", står der at læse på bagsiden af albummet. Der skal nu nok mere til; men Audersets klare tegninger med meget kraftige konturlinjer i en tegnestil et sted mellem Barbe og Seyfried er udmærket håndværk, som de unge og voksne kan hygge sig med en halv times tid - og oven i købet få lidt livsfilosofi med på vejen.


Kristeligt dagblad

d. 17. juli 2006

af

af

Rikke Rottensten

d. 17. juli 2006