"Zooey Deschanel og M. Ward har fundet en opskrift, der vinder. Catchy popnumre med snert af alternativ klang og en let brise af både jul og sommer. Desværre er duoens tredje udspil bare ikke specielt inspirerende. Deschanels renskurede, pæne vokal er forrest i lydbilledet hen over et underspillet lydbillede af 60'er-solskinspop, leveret af Ward & band. Når det fungerer bedst, som på Turn To White, leder det tankerne i retning af Nancy Sinatra, men savner generelt dennes kant og underliggende farlighed".