Hovedsageligt til et yngre publikum, men også for alle, der interesserer sig for, hvor det sner i dansk litteratur.
Forfatteren er en ung debutant, der bruge sin egen historie som ramme for romanen. Fortælleren vokser op på Horsens-egnen i en dysfunktionel familie. Han er på sprut og stoffer og flytter senere til København, hvor han hovedløst forelsket sig i Carina, der ikke vil ham for seriøst. Det er en meget barsk og nøgen fortælling, der til dels er blevet til i en eller anden form for rus, men hvor er det dog godt gået. Det er sprogligt sprudlende, og sproget udvikler sig mesterligt med fortælleren. Det er ikke verdens nemmeste bog at komme i gang med, men udholdenhed betaler sig i den grad. Titlen henviser til Lermontovs roman af samme navn om en anden enspænder i en fremmed kultur.
Det er længe siden, jeg har set en dansk debutant med dette format. Emnemæssigt er vi omkring Nordkraft, men Skyggebjerg har sit helt eget sprog. Bogen er desuden en del af den voksende litterære bølge af autofiktion.
Et brag af en debutroman med sproglig fornyelse og hudløs ærlighed.