Bøger / skønlitteratur til børn

Vores helt egen kat


Beskrivelse


Billedbog. En familie har mus i deres hus. Derfor henter de katten Kasper på et internat. Hør om Kaspers liv hos den nye familie, og få samtidig faktuelle oplysninger om kattens pleje og pasning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2018

af

af

Stine Veisegaard

d. 16. feb. 2018

Hvad gør man, når ens hus er fyldt med mus? Man må selvfølgelig anskaffe en kat. Få her historien om, hvordan katten Kasper kommer til at bo hos en familie. Få også råd om, hvordan man passer en kat. Billedbog fra 5 år.

Historien følger en familie, der lige er flyttet ind i et hus, der vrimler med mus. Faren er bange for mus, og efter flere søvnløse nætter beslutter familien sig for at få en kat. De møder katten Kasper på et katteinternat. Han er stor og stærk, og de er sikre på, at han vil fange alle musene. Men Kasper har andre planer. Følg med når Kasper skal lære at bruge kattebakken, spise af madskålene og bruge et kradsetræ. Historien er skrevet med kursiv sats, og nederst på siderne er faktuelle oplysninger. Bagerst indeks og henvisninger til øvrig læsning om katte. Både illustrator og forfatter er britiske, og har fået udgivet flere billedbøger i Danmark.

Dejlig munter billedbog om, hvordan man anskaffer en kat. De farvede og udtryksfulde illustrationer giver fortællingen ekstra liv. Det fungerer rigtigt godt, at historien suppleres af faktuelle oplysninger. Forsiden, med en glad kat, skal nok få børn til at vælge bogen.

Bogens udtryk er identisk med Vores helt egen hundLuna får en kat, som også er illustreret af Salvatore Rubbino. Billedbogen Luna får en kat følger også en kat, der kommer fra et internat og flytter ind hos en familieBogens udtryk er identisk med Vores helt egen hund, som også er illustreret af Salvatore Rubbino. Billedbogen følger også en kat, der kommer fra et internat og flytter ind hos en familie.



Informationer og udgaver