Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Vov


Beskrivelse


Pegebog. Hunden løber rundt og driller alle med sit Vov. Den ender med at få en lærestreg af en større hund.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2002

af

af

Lis Eriksen

d. 23. dec. 2002

I samme serie udkommer Kvæk og Vov, to pegebøger for pegebogslæsere fra 1-års alderen. Bøgerne er i et handy format, og den kraftige papirkvalitet betyder, at bøgerne kan læses igen og igen - de kan holde til det. Teksten i bøgerne er begrænset til henholdsvis: "Kvæk" og "Vov", hvilket stemmer fint overens med handlingen i bøgerne og giver god sammenhæng imellem tekst og illustrationer. Illustrationerne er tegninger i en naivistisk, let karikeret streg med kraftige sorte konturer omkring motiverne. Der er action over dobbeltopslagene, og de rummer et udtryk og en spænding, der vil tiltale målgruppen. Begge bøger indeholder en lille gyserhistorie i pegebogshøjde - som bagsideteksterne udtrykker det: "Hvor mon den ender?" og "Hvordan skal det dog gå?". Forsidebilledet til Kvæk viser passende en grøn og veloplagt (og bredmundet) frø, og den er virkelig fræk. Den hopper drillende omkring og ender i et fangstnet! Hunden i Vov er også en fræk fyr, der ender med at få en lærestreg af en større hund! To små gode spændingsbøger for de alleryngste.