Bøger / skønlitteratur til børn

Vovserne redder Kattestrofe-killingerne


Beskrivelse


Billedbog. Rubble passer Kattestrofe-killingerne, men det er ved at gå galt, da killingerne vasker sig i superspeciel shampoo og pludselig svæver rundt i hele byen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2020

af

af

Stine Veisegaard

d. 24. apr. 2020

Kom med på redningsaktion i fire bøger med hele Paw Patrol-holdet. Alle historierne er fyldt med billeder, som kendes fra tv-serien om Paw Patrol. Fra 3 år.

Vovserne Chase, Marshall, Rocky, Zuma, Ruble og Skye fra Paw Patrol, der redder venner og bekendte fra alverdens uheldige situationer, har i en årerække kørt på tv. I disse fire bøger kommer man med på nye redningsaktioner. I "Vovserne redder Vuffenborg" må Paw Patrol ud på en mission for at finde tyven af tronen på Vuffenborg slot. I "Vovserne redder Dristige Danny X" må Paw Patrol redde cowboyen Danny X, der er kommet galt afsted på en løbsk robot-vildhest. I "Vovserne redder fodboldkampen" skal Paw Patrol og Kattestrofe-killingerne dyste i en fodboldkamp, hvor der bruges beskidte kneb. I "Vovserne redder Kattestrofe-killingerne" skal Rubble passe Kattestrofe-killingerne, men det er ved at gå galt, da killingerne pludselig flyver rundt i luften. Alle bøgerne er fyldt med farvede gengivelser fra de animerede film.

Paw Patrol er en tv-tegnefilmserie, der er kendt af rigtig mange børn. Der findes legetøj og diverse merchandise med Paw Patrol. Alene derfor vil børn elske bøgerne, trods det, at det ikke er de store fortællinger. Nogle af de billederne virker som om, de er gengivet lidt sløret.

Tv-serier for børn efterfølges ofte af billedbøger med figurerne. Disse kan sammenlignes med Pyjamasheltene, fx PJ Masks - de små ninjalinoer.



Informationer og udgaver