Vulkanens ofre

Efter at der i de sidste 4-5 år kun er udkommet Lefranc-historier af tegneren Martin, kommer der nu igen et album i Alix-serien. Dette er fra 1978 - og sideopbygningen er ikkejielt såtraditionel som i de tidligere -og en pige har en fremtrædende rolle, men kan dog ikke klare sig selv. Alix og Enak er landsat på en tilsyneladende ubeboet ø. Men der er indfødte - og de ofrer ungemennesker til vulkanen. Alix og Enak kommer til landsbyen og ved næste ofring lykkes det dem at afsløre, at det er medicinmanden og delvis høvdingen, der er mellemmænd for slavehandel. Kun én ungofres hvergang, resten sælges. Historien er sådan set spændende nok, men hovedpersonerne er så fremtrædende og så »stive«, at noget af spændingen går tabt undervejs. Tegningerne er stadigdetaljerede studier i miljø og baggrund, men der er også megen tekst: Småt håndsat! Kan selvlæses fra 6. klasse.

Læs hele vurderingen

Efter et par års pause på det danske marked kommer der nu to nye Alix-albums. Dette er det bedste. Vore to helte, Alix og Enåk landsættes af en flok oprørske søfolk på en ø (i Stillehavet?).På øen møder de en pige, som er flygtet for ikke at blive ofret i øens aktive vulkan. Da de to drenge giver sig til at undersøge denne barbariske skik, viser det sig at være et skalkeskjul forfønikiske slavehandleres røveri af øens ungdom. Vulkanen og vore helte blander sig i sagen, som får en lykkelig udgang. Handlingen i bd. 10 er rimelig let at følge (modsat bd. 11) og Martin hargivet sig tid til at tegne andet end mennesker - hvad han jo ikke er skrap til - derimod er han eminent til natur, bygninger og maskiner. Åbenbart tror Martin heller ikke helt på sine billedersfortællende evne, for der er megen overflødig tekst, dog er det ikke så grelt som hos den anden Hergé-elev, E. P. Jacobs. M.h.t. teknik og udstyr er alt ved det gamle. Der er for lidt »go« i Alixtil at interessere de yngstetegneserielæsere, men større børn og unge vil værdsætte Alix, nok mest p.g.a. de bestikkende flotte billeder.

Læs hele vurderingen