Roman spundet op omkring det fascinerende og skandaleombruste par Edward VIII og Wallis Simpson, hvor vi bl.a. hører om deres kærlighed, liv og pronazistiske synspunkter. For læsere interesserede i de to hovedpersoner.
Historien om den engelske konge Edward VIII (senere hertugen af Windsor) og hans forhold til den fraskilte Wallis Simpson er kendt af de fleste. Edward blev konge i 1936, men blev kort tid efter tvunget til at abdicere, da han insisterede på at gifte sig med Wallis. I stedet slog de sig ned i Frankrig og Bahamas, hvor de levede et glamourøst liv og bl.a. plejede omgang med berygtede nazister. I skønlitterær form skildres Edwards og Wallis' liv og skæbne, med særligt fokus på tiden mellem 1935 og 1945 og parrets flirt med nazismen. Bogen bygger på historiske facts, men har nogle kontrafaktiske afstikkere (fx at Hitler flygtede til Sydamerika). Jørgen Hagested har i Drømmen om Jane Horney tidligere beskæftiget sig med 2. verdenskrig.
Interessant og tankevækkende fortælling om et af historiens mest celebre par, som dog forstyrres af et klichefyldt sprog og den lidt særegne blanding af virkelige begivenheder og kontrafaktiske elementer.
Om Edward findes bl.a. biografien NarrekongenTraitor king og Traitor king : the scandalous exile of the Duke and Duchess of Windsor (engelsk)Om Edward findes bl.a. biografien Narrekongen og : the scandalous exile of the Duke and Duchess of Windsor (engelsk).