Spil / computerspil

Warhammer - chaosbane


Beskrivelse


I det gamle kejserrige lurer kaos altid i skyggerne. I områder udenfor menneskehedens rækkevidde samles horder af monstre, de levende døde, kaoskrigere og andre væsner for at planlægge deres næste træk. Heldigvis er der en håndfuld af helte, der opsøger gemmestederne, før det er for sent. Fra 12 år.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2019

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 4. juni 2019

Superflot og underholdende hack'slash-rollespil i 3. person - for alle Diablo-fans fra 12 år.

Warhammer-figurkrigsspil blev første gang produceret i 1983, og siden da er desuden udkommet en lang række spil til alle konsoltyper. Spillet udspiller sig i det kendte "Warhammer Fantasy Battles"-univers. Man kan vælge imellem 4 forskellige karakterer med hver deres unikke evner: ridder, elver, magiker og dværg. Man skal løse quests, bekæmpe fjender samt samle mønter og nyt udstyr undervejs. Kan spilles af 1-4 spillere - lokalt eller online.

Der er 10 sværhedsgrader, og kvalitet/sjældenhed på de ting, man finder undervejs, er afhængig af sværhedsgraden. Man kan (som i Diablo) skifte sværhedsgrad undervejs i spillet, hvilket er meget nyttigt. Den letteste sværhedsgrad er uhyre nem og god til nybegyndere, mens de 5 sværeste er låst i starten. Man finder rigtig meget sejt udstyr undervejs, men udseendet på ens figur ændrer sig desværre ikke nævneværdigt, når man tager det på - kun ens egenskaber. Grafikken er superflot, og de mange eventyrlige scenarier i krypter, slotte og landsbyer er dystre og detaljerede. Baggrundsmusikken er stemningsfuld. Loadtiderne ved scenarieskift er ret lange. Pegi: 16 og ikon for vold Spillet kan fint spilles fra 12 år. Spillet er virkelig underholdende at spille sammen, men er også sjovt at spille alene.

Spillet minder utrolig meget om Diablo III (Playstation 3), som dog ikke pt findes på bibliotekerne til PS4 og Xbox One.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2020

af

af

Henrik Schou

d. 10. dec. 2020

I det gamle kejserrige lurer kaos altid i skyggerne. I områder udenfor menneskehedens rækkevidde samles horder af monstre, levende døde, kaoskrigere og andre væsner, for at planlægge deres næste træk. Heldigvis er der en håndfuld af helte, der opsøger gemmestederne, før det er for sent. Fra 12 år.

Slayer edition er en opdateret version af Warhammer - chaosbane (Playstation 4), blot med to ekstra karakterer og alle DLC pakker. I spillet, der er et isometrisk action-rollespil - et såkaldt hack'n'slash, kan op til fire spillere samarbejde om at gennemføre baner fyldt med fjender, for til sidst at besejre en svær boss. Undervejs indsamles masser af skatte, nyt udstyr og guld. Der er seks klasser at spille, fra en almindelig soldat over en dværgingeniør og en elvertroldmand til en heksejæger eller en troldedræber. Settingen er Warhammer-universet.

Med ekstra udvidelser og to bonus klasser, er der meget indhold i Slayer edition. Men på trods af dette og den flotte grafik, der holder stabile 60FPS, så bliver omgivelserne og missionerne ensformige i længden. Heldigvis er der ekstra underholdning, når man spiller sammen med en eller flere venner. Spilmæssigt er spillet identisk med originalen fra 2019, blot tilsat ekstra indhold og finpoleret grafik. På engelsk. PEGI 16.

Chaosbane stjæler med arme og ben fra det kritikerroste Diablo IIIOvercooked! - all you can eat (Playstaion 3) Overcooked! - all you can eat (Xbox Series X)Chaosbane stjæler med arme og ben fra det kritikerroste Diablo III (Playstaion 3) (Xbox Series X).


Bibliotekernes vurdering

d. 27. nov. 2020

af

af

Henrik Schou

d. 27. nov. 2020

Kaoshorderne truer verden og i glemte huler, forladte kældre og i de dybeste kloakker samles kaosvæsner og venter på det endelige angreb. Men en lille gruppe helte holder dem stangen ved at opsøge deres gemmesteder og udrydde dem, før de kan løbe menneskeheden over ende. Fra 12 år.

Chaosbane er en Diablo-klon (dvs. et isometrisk action-rollespil) henlagt til Warhammer-universet, hvor menneskeheden og dens allierede kæmper mod den evigt nærværende Chaos. I spillet kan op til 4 spillere arbejde sammen om at myrde horder af monstre på korte baner, typisk med en boss til slut. Der er 6 klasser i spillet, hver med deres egne angreb og våben. Som i Diablo handler spillet om at rydde områder for fjender og samle skatte i form af nye våben og rustningsdele op undervejs.

Slayer edition indeholder det oprindelige spil fra 2019 og alle DLC pakkerne. Der er utroligt meget indhold. Der er dog ikke meget, der er specielt ved PS5-versionen, der lader til at være en tro kopi af PS4-udgaven. Multiplayer fungerer rigtig godt og der er stadig ikke ret mange co-op spil til PS5, så det er et lyspunkt. Men selv med mere end 70 forskellige typer af fjender og masser af missioner, bliver spillet ensformigt i længden. Grafikken er ganske nydelig om end ensformig. PEGI 16.

Spillet er, som nævnt, en klon af Diablo III (Playstation 3), dog tilsat en solid dosis af Games Workshop's velkendte Warhammer-univers.