PS3, Xbox 360. Warriors Orochi 3 er et fuldblods hack-and-slash actionspil. Spillet er for alle, dog primært drenge, fra 12 år. PEGI 12. På engelsk.
Spillet kombinerer elementer og karakterer fra "Dynasty Warriors" (primært "Dynasty Warriors 7") og "Samurai Warriors". "Orochi 3" er et actionspil, hvor spilleren skal dræbe tusinder af fjender på store slagmarker i oldtidens Kina. Der er masser af forskellige våben og angrebskombinationer at lære og der er over 120 karakterer at spille og udbygge. Som noget nyt har spillet en story mode, med en historie om tidsrejser og et legendarisk monster - historien er dog ret rodet og ikke særlig interessant. Heldigvis er spillets action så velfungerende, at man kan ignorere historien og fokusere på at udvikle sine helte. De store og ret lange slag, kan godt blive lidt ensformige i længden, men der er heldigvis enkelte andre aktiviteter mellem slagene, der ligesom co-op multiplayer, hjælper på levetiden. Grafikken er glimrende med et typisk asiatisk udtryk.
Spillet ligner forgængerne i "Dynasty- og "Samurai Warriors" serierne ligesom det deler gameplay med de foregående Warriors Orochi spil. Der er ikke megen nyt under solen, udover nye karakterer, nye angreb og andre småting - gameplay er der nemlig ikke pillet ved.
Koeiś "Warrior" serier er nogle af de bedste, hvis man er fan af hack-and-slash. Warriors Orochi-serien repræsenterer den mest fantastiske af disse, med et gigantisk og farverigt persongalleri. "Orochi 3" er det bedste spil i "Warriors"-universet - dog uden at det er voldsomt anderledes end sine forgængere.