Inspirerende bog med konkrete løsninger på den voksende form for dele-økonomi, som i bogen kaldes "We-economy". For dig som følger samfundsdebatten og en selvfølge, hvis du allerede arbejder med begreber som dele-økonomi og bæredygtighed.
"Denne bogs titel er We-economy, fordi dens vigtigste pointe er, at vi kun kan tage de næste skridt mod et bedre liv og en mere sikker verden, hvis vi tænker på det som et fælles projekt." Bogen om den voksende nye deleøkonomi er i tre dele. Første del hedder. "Nye spilleregler for en økonomi" og har overskrifter som "Fremtidens produkt er en løsning", "Fra broadcasting til interaction" og "Platforme er de ny giganter". Anden del er: "Sociale virkninger" med overskrifter som "Liquid life", "Efter det industrielle normaljob" og "Deling - eller udvinding af gevinsterne". Tredje del indeholder konkrete forslag til løsninger med overskrifter som "Omfordeling af gevinsterne - opad", "Arbejde for andet end penge", "Et godt liv for peanuts" og "Hvad skal vi kunne i fremtiden". Sidste afsnit hedder "I sidste ende er det et spørgsmål om ideologi". Bag i bogen er der er kort referat af bogens kapitler. Peter Hesseldahl er konsulent og projektleder med speciale i fremtidsforskning og innovation. Han har bl.a. også skrevet Grib fremtiden.
Indbydende, forfriskende og velskrevet bog med konkrete bud på, hvordan vi nytænker vores fælles økonomi.
En anden titel om emnet er fx Den nye deleøkonomi.