Bøger / skønlitteratur / noveller


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2011

af

af

Sanne Caft

d. 2. dec. 2011

En udgivelse i Science Fiction Cirklens (SFC) serie med nyere danske forfattere til science fiction-entusiaster. Novelleformen er, til forskel fra megen anden litteratur, ofte populær blandt læsere af sci-fi.

Forsiderne er i SFC's sædvanlige layout og vil derfor være genkendelig for fans af genren og foreningen. Niels E. Nielsen (1924-1993) var både produktiv og markant inden for sci-fi på dansk. Historierne kan læses selvstændigt, men hænger indbyrdes løst sammen. To bind, der rummer flere end halvtreds genretypiske historier. Ud over at være sci-fi noveller, giver de også et fint tidsbillede af årene fra midthalvtredserne og frem med deres fokus på rumkapløb, atomkrig og tidsrejser. Oplysende efterord af Niels Dalgaard.

Novellesamlingen minder om øvrige, dansksprogede science fiction samlinger fra foreningen og kan med fordel suppleres med læsning af en anden klassisk Marsfortælling: H.G. Wells' Klodernes kamp, der omhandler Mars-boernes angreb på jorden. Af klassisk amerikansk 50'er sci-fi skal fremhæves Ray Bradbury. Seneste udgivelse af Nielsens noveller er fra 1976.

Over 50 noveller af danske Niels E. Nielsen, der er en markant stemme indfor dansk sci-fi. Flere er ikke tidligere publiceret. De giver et broget billede af genren og tiden omkring 1960'erne. Varierende indhold og kvalitet, men et godt bud på dansksproget sci-fi fra den produktive forening. Anskaffelse af novellesamlingen må bero på, hvordan tidligere novellesamlinger udgivet af SFC udlånes lokalt.


Proxima

Nr. 95 (2012)

af

af

Joen Juel Jensen

Nr. 95 (2012)