Musik / pop

When we all fall asleep, where do we go?


Anmeldelser (3)


Soundvenue

d. 29. mar. 2019

af

af

Kristian Karl

d. 29. mar. 2019

"'When We All Fall Asleep, Where Do We Go?' er en lukket verden, der er skabt af præcis de ting, der har gjort Billie Eilish så fascinerende. Her er gotiske fantasier, majestætiske bangers - og en samling smukke, simple ballader. Eilish har lært af både Lorde og Lana Del Rey, men på sit debutalbum har hun en dyster og næsten voldsom side, der gør, at man bliver kastet rundt som en krop i urolig søvn ... Som lytter kan man både spejle sig i den sublime selvsikkerhed på nogle af skurkesangene, eller leve sig ind i den intime, følsomme sfære fra balladerne. Begge dele excellerer hun i på en måde, der virker helt absurd i forhold til, at hun stadig kun er teenager".


Politiken

d. 4. apr. 2019

af

af

Lucia Odoom

d. 4. apr. 2019

"Billie Eilish er ude med sit imødesete debutalbum 'When We All Fall Asleep, Where Do We Go?', som emmer af underspillet thriller-pop, der i sin helhed lyder for pænt og ensartet ... Det er bestemt et udmærket debutalbum, lagret med små underspillede henvisninger til angst, følelsesmæssige bøhmænd og en dyb længsel efter at lege med tændstikker og knive ... Det tilfører absolut intet originalt eller overraskende til et ellers stilsikkert album, der både trækker på Kanye West, horror, electronica, jazz og filmuniverser ... Billie Eilish er godt på vej til at blive noget særligt i vor tids poplandskab, men der er for meget teatermakeup, der står i vejen for en mere rå og umaskeret stjerne".


Information

d. 3. apr. 2019

af

af

Ralf Christensen

d. 3. apr. 2019

"Den kun 17-årige popstjerne Billie Eilish søger at synge sig fri af psykens fangenskab med sin opfindsomme og benmagre pop. Hendes stemme og krop er en modellervoks, der bruges til at fortælle om ungdommens kvababbelser. Og resultatet er en unik og psykosomatisk poplyd, der insisterer lige så meget på ubehag som på hitappel ... Det er en virkelig fremragende debut fra en teenager, vi har på hænderne hér, folkens. Og man slår sig på Billie Eilish. Et ustabilt sind - i hvert fald her i popfiktionen - og stolt af det. Se bare coveret til albummet, hvor hun ligner en mentalpatient, klædt i hvidt, helt hvide øjne, dødningegrin".