En familie flytter til et stort, ensomt beliggende hus på klipperne ved Dover. Faderen og tvillingerne Miranda og Eliot sørger over moderens død, og deres tætte forhold er ved at gå i opløsning. Både huset og haven er fulde af mystik, og Miranda, der lider af alvorlige spiseforstyrrelser, viser sig at have en sjette sans for ånder og være mere i harmoni med dem end med sin far og bror.