Bøger / skønlitteratur til børn

Willi i svømmehallen


Beskrivelse


Billedbog. Willi er med far i svømmehallen. Han har sit badedyr med. Det er sjovt at svømme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Else Lerche

2008

Ligesom de første fire pegebøger om Willi, vil de nye fire titler fange de 2-4-åriges opmærksomhed. De kan let identificere sig med hovedpersonen. Bøgerne er fine som forberedelse til eller en snak bagefter om de forskellige begivenheder.

Forfatter og illustrator stod også bag de første Willi-bøger. Teksten er skrevet i et enkelt, præcist og levende sprog. Den spiller fint sammen med illustrationerne, der understøtter og udvider den. Illustrationerne er tegnet i en enkel, charmerende og humoristisk streg, hvor personerne med bevægelse og sigende udtryk udtrykker stemningerne i de enkelte situationer. Akvarellerne er malet i klare farver med forskellig styrke, og sort konturstreg er anvendt. De viser situationer i handlingen med lidt eller ingen baggrund. Forsiderne viser bøgernes emner. Bagsideteksterne fortæller lidt om indholdet. Layoutet er åbent og enkelt. Sidste opslag rummer en aktivitet, fx hvordan man laver sin egen billedbog. I svømmehallen leger Willi med sit badedyr og Laura. På biblioteket leger Willi, farfar læser højt og de låner bøger. I Zoo ser Willi dyr, bliver væk, men finder mor og far. Til fastelavn i børnehaven er alle klædt ud.

Bøgerne ligner de andre Willi-bøger. Børnebiblioteket har andre titler, der på udmærket vis, dækker emnerne.

De charmerende pegebøger fortæller i ord og billeder med indføling og humor om Willi og hans voksne i de forskellige situationer. De udspiller sig i barnets nære verden, og det kan let identificere sig med dem.