Bøger / skønlitteratur for børn / sjove bøger

Williams utrolige tryllerier


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Lige før tryllekunstneren William skal i gang med sin forestilling, får han givet kaninen sin tryllestav i stedet for en gulerod. Det hele kommer ud af kontrol og bliver både morsomt og uhyggeligt.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2000

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 19. apr. 2000

Billedbogens fabulerende fantasihistorie er fortrinsvis til underholdende oplæsning inden og omkring skolestarten, men også selvlæsere fra omkr. 3. klasse kan more sig over alle trylletosserierne med en vrimmel af kaniner både oppe og nede og ude og inde. Teksten er stramt og nøgternt fortalt med en del korte replikker. Tonen af seriøs fortælling forstærker virkningen af de absurde hændelser under Williams ikke helt heldige sceneoptræden. Den er sat i varierede klumper oven i billederne. Disse er helsides fra kant til kant eller over hele opslaget. De fremstiller de utrolige tryllerier så charmerende at den i grunden spinkle historie alligevel fanger interesse til både undren og morskab. Det er bløde malerier med figurer i runde former ofte med en fed, let udvisket kontur. En frisk og livlig farvelægning og en overbevisende lyssætning skaber spændende rum til dette mareridt for en tryllekunstner. Læseren må således overgive sig til de helt utrolige hændelser om dengang William lige inden sin optræden kom til at give kaninen tryllestaven, mens han selv stod tilbage med guleroden. Det kommer der de mest groteske tryllerier og forvandlinger ud af inden staven er tilbage hos William og alt bliver normalt igen til sidst.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2000

af

af

Lene Kristiansen

d. 19. apr. 2000

Det er aldrig kedelig eller almindeligt dét, der kommer fra S & S, og allerede forsiden slår uhygge og stemning an. En tryllekunstner har mistet kontrollen over sin forestilling; i stedet for sin sædvanlige rekvisit står han med en gulerod i hånden mens en smokingklædt kanin angriber ham med tryllestaven som var det en kårde. En drilsk og pinkfarvet hjælper formilder situationen en anelse men dæmper ikke signalerne - der er usædvanlige ting i vente. Og løftet holder. Ved en fatal fejltagelse får William byttet rundt på tryllestav/gulerod lige inden forestillingen, og en lille kanin overtager mere eller mindre løjerne på scenen. Ikke bedre går det da en Frk. Vera kommer til, og helt galt går det da hun får tryllet William væk og alle i salen om til kaniner, incl. sig selv – farligt, uhyggeligt og meget flot i Stevens scenografi. Natmørke og røde farver understreger stemningen, og vi følger forestillingen set med Williams øjne på nærmest bølgende grund. Udtrykket veksler mellem det morsomt hyggelige og det groteske, og bogen fortæller flere historier – alt efter alder. Afslutningsbilledet får til gengæld næsten én til at glemme, at man har været i magiens vold 4/5 år er det nok bedst at være før man griber bogen, men så er der også noget at glæde sig til!.


Berlingske tidende

d. 2. sep. 2000

af

af

Eva Glistrup

d. 2. sep. 2000