Japansk visual novel. Du er en 17-årig gymnasieelev, som involveres i en både mystisk, gribende og romantisk historie. For unge og voksne.
Du har rollen som en 17-årig gymnasieelev, der netop er flyttet til en lille japansk by, Mihate, for at starte et nyt liv, væk fra en tragisk fortid. Du bliver medlem af en klub, som undersøger en af byens berømte myter. Hvert 100 år vender en ulykkebringende ånd tilbage til Mihate. Ifølge sagnet er det netop 100 år siden, at ånden sidst var der. Sprog: japansk.
Denne visual novel er en kompleks og alvorlig en af slagsen, herligt forskånet for fjollede minispil. Godt nok handler plottet delvist om dating-romantik, men derudover rummer historien både mystik og uhygge. Spillets gameplay er opbygget noget mere kompliceret, end man først forestiller sig. Første gennemspilning ender nemlig uundgåeligt med en 'bad ending'. Idéen er, at man derefter kan gå tilbage til tidligere save-punkter, og gennemspille igen derfra, med den nye viden man har om spillets historie. Således skal man fange forskellige dialog-stier gennem historien, som til sidst ender i en fuldkommen slutning. Det tager efter sigende mange forsøg og op mod 30 timer at gennemføre spillet. Grafikken er i stil med lignende japanske visual novels. Dette er blandt de smukkeste i genren. Handling og kompleksitet sætter målgruppen fra 15 år. PEGI: 16 og ikon for grimt sprog.
Lignende er Kotodama - the 7 mysteries of Fujisawa (Nintendo Switch), som er et mere letbenet indslag i genren.