Spil / computerspil

WWE 2K - battlegrounds


Beskrivelse


Tag rollen som en wrestler, der er hovedperson i et ekstremt wrestling-show, som turnerer rundt i USA. Mød legendariske wrestlere på din vej mod toppen. For wrestling-fans fra 12 år.

Emneord


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2020

af

af

Finn Christiansen

d. 18. sep. 2020

Wrestlingspil. Tag rollen som en wrestler, der er hovedperson i et ekstremt wrestling-show, som turnerer rundt i USA. Mød legendariske wrestlere på din vej mod toppen. For wrestling-fans fra 12 år.

Dette er et wrestlingspil i tegnefilmsagtig arkadestil, hvor wrestlerne har karikerede kroppe, med korte ben og ekstra store hænder. Rammehistorien fortælles via tegneserie-strips. I selve kampene skal du slå, sparke og lave tricks mod din modstander. Arkadestilen går også igen her, hvor vilde tricks og power-ups præger de fantasifulde kampe. Undervejs møder du legendariske wrestlere fra WWE-koncernen. Sproget er engelsk.

Selvom wrestlerne øjensynligt er forskellige, så er de meget ens at kæmpe med og mod. De har nogle enkelte unikke moves, men i kampene bruger man mest de basale angreb. Historien er sjovt fortalt via tegneserierne, men det er dog en kort fornøjelse. Derudover kan man optjene point for at låse op for flere superstjerner, men det bliver hurtigt en kedelig affære, især når de forskellige wrestlere reelt er ens. Grafik og lyd skal have ros, men det redder ikke underholdningsværdien. Det trækker desuden ned, at en stor del af spillets indhold kun kan fås vha. mikrobetalinger. Sværhedsgraden kan magtes fra 12 år. PEGI: 12 og ikoner for vold og in game-køb.

Lignende er WWE 2K19.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2020

af

af

Martin W Hansen

d. 18. sep. 2020

Wrestlingspil med et tegneserie-agtigt udtryk og fokus på action. For dem der kan lide simple kampspil.

Dette er et kampspil i wrestling-genren. Hoveddelen er bygget op omkring en singleplayer-kampagnedel hvor du følger en historie fortalt via tegneseriesider, mens du kæmper mod en lang række superstjerner, og optjener nye kamparenaer, power-ups og karakterer. Herudover kan man deltage i online-turneringer, skabe sin egen spilfigur og forsøge at klare de daglige udfordringer, som man kan optjene guldmønter ved, til brug på nye karakterer.

Grafisk ligger denne version ret tæt på de større konsollers, men det har desværre også arvet deres problemer. Generelt vil de fleste fans af genren finde styringen for simpel, og så er en stor del af spilfigurerne gemt bag betalingsvægge. Faktisk kan man fra starten kun spille med 24 af de lovede 72 karakterer, og mange af dem der er udelukkede, er de mest prominente navne i sporten i dag. PEGI: 12. 12 år er en meget passende alder for opstilling i biblioteket.

For fans af kampspil til Switch kan i højere grad anbefales spil som Guacamelee! - one-two punch collectionDragonball fighterzMortal kombat 11 (Nintendo Switch), Dragonball fighterz (Nintendo Switch) eller endda Mortal kombat 11 (Nintendo Switch)For fans af kampspil til Switch kan i højere grad anbefales spil som Guacamelee! - one-two punch collection (Nintendo Switch), (Nintendo Switch) eller endda Mortal kombat 11 (Nintendo Switch)For fans af kampspil til Switch kan i højere grad anbefales spil som Guacamelee! - one-two punch collection (Nintendo Switch), Dragonball fighterz (Nintendo Switch) eller endda (Nintendo Switch).