Spil / computerspil

WWE 2K22


Beskrivelse


Realistisk sportspil om wrestling med alle de store stjerner inden for amerikansk WWE. Primære målgruppe er fans af wrestling.

Emneord


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2022

af

af

Henrik Schou

d. 18. mar. 2022

Husker du legender som Andre the Giant og Hulk Hogan? Måske er du mere til nye stjerner som Rey Mysterio? Om du er til det ene eller det andet så har WWE 2K22 noget for dig. For alle fra 12 år.

Wrestlingspillet WWE 2K20 blev slagtet af både presse og fans. Det fik 2K Games til at skrotte 2021 udgaven og fokusere på at skabe et nyt wrestlingspil til 2022, med ny kontrol og spilmotor. WWE 2K22 er en forbedring på stort set alle områder, især kontrol, grafik og spilmuligheder. Der er mere end 160 nuværende og historiske wrestlere, både mænd og kvinder, at befri og spille, en bred vifte af kamptyper, mulighed for at lave sin egen wrestler og så vender managermode tilbage (for første gang siden 2007).

Den simplere kontrol giver kampene et højere tempo. Spillet føles derfor hurtigere og mere actionfyldt end forgængerne. Det største problem er at MyGM (managerdelen), hvor man selv hyrer wrestlere, planlægger kampe mm., er meget overfladisk. Fans af den mode, der har glædet sig til at se den returnere, vil blive skuffet. Grafikken er flot og detaljeret. På engelsk. PEGI 16.

WWE serien sidder tungt på wrestlingmarkedet, men vil man have regulær kampsport er der mulighed for at besøge oktagonen i EA Sports UFC serie.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2022

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 18. mar. 2022

Tag rollen som en berømt wrestler eller skab din egen superstar. Spil enkeltkampe, deltag i turneringer og meget andet. Flot og underholdende wrestlingspil i den legendariske WWE-serie. Fra 12 år.

Wrestling er en populær showsport, specielt i USA, og mange wrestlere opnår kultstatus, som fx The Rock og Hulk Hogan. Wrestling-serien WWE startede tilbage i 2020. Man kan spille både enkeltkampe og turneringer mod 164 nutidige og tidligere wrestlere (mænd og kvinder) eller skabe sin egen superstar. Der er mange forskellige gamemodes - bl.a. “Showcase", hvor man kan spille kampe fra Rey Mysterios karriere, “MyRise", som er to singleplayer kampagner og “MyGM", som er en managerdel. Nyt er “MyFaction", hvor man via samlekort sammensætter sit eget team. Sproget er engelsk. Man kan spille 1-4 spillere lokalt eller 2-8 online.

WWE 2K20 (findes ikke på bibliotekerne) fik meget dårlige anmeldelser, og en del tidligere WWE-titler var heller ikke helt vellykkede. Dette års udgave har fået ny engine og er markant bedre. Spillet er uhyre omfattende og der er noget for enhver smag. Spillet er så lettilgængeligt, at nybegyndere også kan være med, og der er samtidig masser af muligheder for øvede. Der er en fin tutorial og styringen fungerer nemt. Grafikken er superflot, og animationerne er rimelig realistiske. Pegi: 16 med ikoner for vold og køb i spillet.

Bibliotekerne har bl.a. følgende wrestlingspil: WWE 2K - battlegroundsWWE 2K19Fire Pro Wrestling World, WWE 2K19 og Fire Pro Wrestling WorldBibliotekerne har bl.a. følgende wrestlingspil: WWE 2K - battlegrounds, og Fire Pro Wrestling WorldBibliotekerne har bl.a. følgende wrestlingspil: WWE 2K - battlegrounds, WWE 2K19 og .


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2022

af

af

Thomas W. Jensen

d. 27. maj 2022

Realistisk sportspil om wrestling med alle de store stjerner inden for amerikansk WWE. Primære målgruppe er fans af wrestling.

Mangefacetteret gameplay der primært fokuserer på muligheden for at gennemspille WWE-legenden Rey Mysterios karriere. Desuden er der muligheder for at spille to forskellige story-modes i MyRISE både som en mandlig og kvindelig wrestler. Dertil kommer en lang række af kampformer med divergerende regler. Adgang til multiplayer og onlinespil for op til henholdsvis fire og otte spillere. Engelsk tekst og tale.

WWE 2K22 er lidt en blandet fornøjelse. På positivsiden er der et væld af muligheder, en ok styring samt at kampene er udfordrende. På negativsiden er en lidt fejlbehæftet grafik og lange loadtider - især i den historiedrevne del. Pegi-rating 16 grundet voldeligt indhold og køb i spillet.

Denne årlige wrestlingspilserie fra udvikleren 2K, kommer efter at have sprunget 2021 over med en nydesignet - og forbedret - spilteknologi. I denne udgivelse er der øget fokus på kvindelige wrestlere i forhold til tidligere. Af andre wrestlingspil kan nævnes WWE 2K - battlegrounds (Xbox One) som er mere tegneserieagtig.