Spil / computerspil

Yaiba - ninja gaiden Z


Beskrivelse


Actionspil. Adventurespil. Tag på hævntogt med den onde ninja-cyborg Yaiba Kamikaze. Yaiba er en mester til at anvende "Katana"-sværdet og han kan de specielle ninja-teknikker. Det får han god brug for, da missionerne mod zombierne er både hårde og blodige. Og i de dunkle gange venter ukendt ondskab. Er du klar til at hjælpe Yaiba? Der er syv baner i alt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2014

af

af

Ole Bisbjerg

d. 3. apr. 2014

PS3, Xbox 360. Action-adventure spil. "Ninja gaiden" er en populær ninjaserie med rødder helt tilbage til 1988 og til old-school arkadespil. For unge fra 18 år og voksne. PEGI: 18 år med ikoner for vold og voldsomt sprog. Og de er meget dækkende. Kun singleplayer. Sprog: engelsk.

I Yaiba - ninja gaiden Z følger vi den onde ninja-cyborg Yaiba Kamikaze, der er på en uhyggelig mission for at hævne sig på den legendariske superhelt Ryu Hayabusa. Men Yaiba har også masser af andre fjender og zombier at besejre. Det meste af tiden er sværhedsgraden lav, men heldigvis er der også lidt dygtigere modstandere. Historien er tynd og ikke ret logisk, men det betyder ikke så meget. De blodige kampe er hele essensen af spillet. Grafisk meget flot animé på begge platforme, mest i mørke omgivelser - med fine detaljer og uhyggelige effekter. Lyd/musik er slet ikke på samme niveau. Og det intense gameplay bliver desværre hurtigt ensformigt for Yaiba Kamikaze er altid helt overlegen. Der er dog en fin udvikling af "sjove" våben undervejs, men kun syv baner.

Yaiba - ninja gaiden Z står svagt i forhold til andre store serier i hack and slash-genren, som fx Devil may cry og God of war.

Blodsudgydelse på det jævne. Nok seriens hidtil svageste udgivelse, og kvaliteten har desværre været faldende over de senere år. Udgiverne har valgt en lav fællesnævner og resultatet er derfor skuffende, måske undtagen for hardcore fans af serien.