Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Yana og Eliah (og mange andre børn)


Beskrivelse


12 korte historier om børn fra forskellige lande. Derudover en længere historie om de to pennevenner Yana fra Skt. Petersborg og Eliah fra Albertslund, som deler deres oplevelser med hinanden.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2013

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 22. aug. 2013

Højtlæsningsbogen Yana og Eliah (og mange andre børn) er en lidt anderledes bog for børn fra 6-10 år, som kan lægge op til en snak om børn i andre lande.

Bogen er opdelt i 2 ret forskellige dele. I 1. del (som skal læses vertikalt) præsenteres 12 børn fra forskellige lande, på 1-3 opslag hver - fx bosniske Dina, som ser en bjørn i skoven, rumænske Rosca, som er bange for flagermus og serbiske Milorad, som leger, at han er et jagerfly. 2. del er en samlet fortælling om 2 af børnene: Yana fra Skt. Petersborg og Eliah fra Albertslund. De 2 børn er pennevenner, som via breve deler deres oplevelser med hinanden. Eliah er en dag ude for et trafikuheld, og Yana fortsætter med at skrive til ham, mens han ligger i koma. Til sidst vågner Eliah op igen, og hans familie spørger Yana, om hun vil besøge dem i Danmark. Martin Glaz Serup har skrevet teksten, som ind imellem er meget snakkende og detaljeret, hvilket virker ægte, som når et barn, som har meget på hjerte, fortæller. Den kendte danske illustrator, Lilian Brøgger, har illustreret bogen med sin karakteristiske, specielle streg. Illustrationerne er fantasifulde og vidt forskellige - nogle er i S/H kun tilsat enkelte andre farver, mens andre er meget farverige og med mange mønstre.

Skrivestilen, særlig i de 12 korte historier, minder mig om Louis Jensens Hundrede historier, 1992.

En rigtig udmærket højtlæsningsbog, hvis styrke bl.a. ligger i de mange børns vidt forskellige historier.


litteratursiden.dk

d. 21. jan. 2014

af

af

Litteratursiden

d. 21. jan. 2014

En mærkværdig og gribende højtlæsningsbog, som kan sætte tanker igang om navne og identitet og om, at vi alle har en helt særlig historie at fortælle. Bogens første del består af korte historier om m...


Berlingske tidende

d. 8. mar. 2014

af

af

Kari Sønsthagen

d. 8. mar. 2014


Kristeligt dagblad

d. 10. juni 2014

af

af

Sara Nørholm

d. 10. juni 2014