Bøger / skønlitteratur / roman

Yd efter evne, nyd efter behov


Beskrivelse


Velskrevet og intens roman om en familie i skred. Om søskenderivalisering, følelsen af ikke at slå til og dét at leve med et handicappet barn. Roman for alle, der kan lide gribende historier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2022

af

af

Stine Liberty Skovgaard

d. 7. okt. 2022

Velskrevet og intens roman om en familie i skred. Om søskenderivalisering, følelsen af ikke at slå til og dét at leve med et handicappet barn. Roman for alle, der kan lide gribende historier.

Lea bruger sin tid på sofaen med at spille iPad, og hun er bange for, om hun mon har posttraumatisk stress. Hendes storesøster Rakel har i to år passet Leas autistiske dreng Benjamin, for Lea magter ham ikke længere, og Rakel kan jo alt. Samtidig har den yngste søster Linda nok i sit eget liv og sine to små børn. I midten står deres mor Gudrun, som tvinges til at vælge mellem sine døtre i deres interne stridigheder. Da Benjamin en dag afleveres fra sit aflastningssted, og Rakel ikke er hjemme, forsvinder Benjamin, og familiens fejder bryder ud i lys lue under eftersøgningen.

Utrolig velskrevet roman, der på subtil vis udstiller en families dysfunktion. Spørgsmålet er, hvem der bør tage ansvaret på sig - både for drengen, familien og individet. Synspunktet skifter mellem de forskellige karakterer. Det giver et nuanceret indblik i, hvordan hver enkelt person opfatter svaret på spørgsmålet - og ikke mindst hvor meget disse opfattelser varierer.

Bogen kan sammenlignes med Vigdis Hjorths Arv og miljøTung tids tale, der ligeså omhandler en familiefejde. Temaet om en families håndtering af et autistisk barn genfindes i forfatterens første roman, der er udkommet på dansk, Tung tids taleBogen kan sammenlignes med Vigdis Hjorths Arv og miljø, der ligeså omhandler en familiefejde. Temaet om en families håndtering af et autistisk barn genfindes i forfatterens første roman, der er udkommet på dansk, .


litteratursiden.dk

d. 10. apr. 2023

af

af

Line Hoffgaard

d. 10. apr. 2023

Med sin medrivende, kloge og sårbare fortælling åbner Olaug Nilssen for væsentlige refleksioner om ansvar og pligt i familien. Lad ikke den undseelige forside og spøjse titel narre dig. Er du glad for...