Bøger / faglitteratur / øvelser

Yoga for begyndere


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2004

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 17. feb. 2004

Tara Fraser er allerede repræsenteret på dansk med Yoga for alle, 2002. I denne nye bog har hun forsøgt, at gøre tilgangen til yoga så let som mulig med den mest grundlæggende teknik, enkle øvelser og instruktive øvelser. Desuden følger der med bogen en cd, hvor der er forklaring til de forskellige øvelser og til meditations- og vejtrækningsøvelser. Tara Fraser tilhører den fløj af yogalærere, der benytter sig af hatha-yogaen, som er den mest udbredte yogaform i vesten. Efter et kort kapitel med baggrundsinformation og almindelige grundregler, gennemgår forfatteren en række udvalgte stillinger, hvor der udover hvordan øvelsen skal udføres, er beskrivelser af hvad den er god for og hvad man skal passe på med. Desuden er der henvisninger til hvordan man kan tilpasse øvelsen, hvis man har problemer med at udføre den. Vejtrækningen er meget vigtig, når man dyrker yoga, så den har sit eget kapitel. Sidst - og det har jeg ikke set før - er der forslag til hvordan man kan bruge yogaen i forbindelse med andre sportsgrene, som fx dart, løb og tennis. Man kan altid diskutere, hvad der er bedst, en instruktør eller en bog, men jeg synes, at det er lykkedes for forfatteren at skabe et godt materiale til selvstudium, og den vil kunne anvendes af alle uanset alder og fysik. Et godt supplement til de mange yogabøger, vi har.