Med yoga kan du træne din krop stærk, finde ro og blive glad - og samtidig have det supersjovt! Børn på omkring 9 år kan selv læse instruktionerne, mens de lidt yngre kan udføre øvelserne ved simpelthen at efterligne børnene på billederne.
Den britiske forfatter har undervist i yoga i over 25 år og fremhæver i sin bog vigtigheden af at også børn får kendskab til yogaens fantastiske fordele, når det gælder om at styrke kroppen og finde små åndehuller i en ofte al for travl hverdag. I bogen finder vi mere end 25 yogaøvelser og mindfulness-øvelser, én pr. opslag. Hver øvelse er opdelt i 2-4 skridt og illustreres med en række farvefotos, der ledsages af korte, forklarende tekster. Der gives forslag til hvordan man kan gøre den enkelte øvelse lidt nemmere eller sværere, samt tips til forældre om fx sikkerhed eller øvelsens formål. Bogen samler desuden øvelserne i 4 forskellige flowsekvenser og der afsluttes med afspænding. Forrest indholdsfortegnelse, forord og introduktion og bagerst i bogen findes stikordsregister, ordliste og øvelsernes navne på sanskrit.
Glad og indbydende bog, der med sit overskuelige layout og letforståelige instruktioner vil være oplagt til en omgang yoga på stuegulvet. Yogaøvelserne snarere vises end beskrives - og det fungerer rigtig godt.
På dvd'en Børneyoga og de 5 sanserYoga for hele familien kan børnene også selvstændigt følge et yogaprogram, mens de voksne får lov at være med i Yoga for hele familienPå dvd'en Børneyoga og de 5 sanser kan børnene også selvstændigt følge et yogaprogram, mens de voksne får lov at være med i .