Spil / computerspil

Yomawari - lost in the dark


Beskrivelse


Hjælp pigen Yuzu med at blive befriet fra en forbandelse, som har gjort at hun har mistet hukommelsen. Udforsk landsbyen ved nattetide, men pas på, der er ånder og spøgelse overalt. Fra 12 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2022

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 11. nov. 2022

Hjælp pigen Yuzu med at blive befriet fra en forbandelse, som har gjort at hun har mistet hukommelsen. Udforsk landsbyen ved nattetide, men pas på, der er ånder og spøgelse overalt. Fra 12 år.

Yomawari - lost in the dark er et isometrisk survival-horror-spil. I spillet møder vi pigen Yuzu, som bliver mobbet i skolen. Hun vågner pludselig op ved aftenstide inde i en skov, uden hukommelse. Hun er ramt af en forbandelse og den eneste måde hun kan komme fri af forbandelsen er, at udforske sin landsby og måske se noget, som trigger hendes hukommelse. Landsbyen er propfuld af mytologiske japanske spøgelser og ånder - den ene mere skræmmende end den anden. Undervejs dukker der genstande op som hun kan bruge til at distrahere ånderne. Efterhånden får hun små stumper af hukommelsen tilbage, og vi begynder at forstå hvad der er sket op til øjeblikket, hvor hun vågner i skoven. Sprog: engelsk.

Spillet er mest et horror-adventurespil og det fungerer fint som dette. Jeg synes at spillets elementer fungerer godt sammen, lige fra det smukke, håndtegnede og uhyggelige brugerinterface til de skræmmende lyde fra omgivelserne, som ofte er det eneste man hører. Et skræmmende og underholdende spil. PEGI: 12 med ikoner for vold og gys.

Bortset fra spillets to forgængere giver det mening at nævne alle hororspils moder, Resident evil-serien, som andre eksempler på japanske horrorspil.